DSU logo

4 & 5. Hovedkreds holdturnering 2012/13

Nyheder

Ændring af hverdagskampe til ugen efter Mester 1

Det er vedtaget på begge hovedkredses generalforsamlinger, at fra næste sæson spilles hovedkredskampene bortset fra Mester 1 i ugen EFTER divisionskampene.

Argumentationen har været, at det passer bedre efter jul og efter vinterferien.

Kampdatoerne for divisionskampene kan ses i et af linkene nedenunder.
Christian Dahl 3. april 2013

+ Springeren, Kolding vinder suverænt C-Rækken
I dag blev 2. og sidste stævne i C-rækken (Juniorrækken) spillet i Kolding med Springeren som arrangør. Springeren var ubeskeden nok til også at vinde dagens stævne i sikker stil, og den samlede slutstilling blev:

1. Springeren 5 35½ Point
2. Haderslev 4 23½
3. Tønder 4 22½
4. Bov 5 16
5. Ribe 4 11½
6. Vojens 3 11
Svend Erik Kramer 23. marts 2013

+ Ingen Elo-rating af sæsonens holdturnering
Grundet en misforståelse mellem flere personer er holdturneringen desværre ikke rettidigt blevet tilmeldt. Turneringen skulle have været tilmeldt en måned før opstart, det er beklageligt ikke sket.
Turneringen vil derfor først fra den kommende sæson 2013-14 blive elo-ratet.
Svend Erik Kramer 6. marts 2013

+ Op- og nedrykninger samt terminer for næste sæson
Holdturneringen 2012-13 er nu afsluttet og gav følgende op- og nedrykninger:

Oprykninger:

Op i 2. division: Ribe 1 og Evans 3
Op i M-1: Evans 4
Op i M-2: Esbjerg 3

Nedrykninger:

Ned fra 2. division: Esbjerg 2
Ned fra M-1: ingen
Ned fra M-2: ingen

Nedrykningen fra M-1 og M-2 er suspenderet, da der kun rykkede et hold ned fra 2. division, mod normalt 2.

Terminerne for den kommende sæson er netop frigivet for divisionen, og det betyder at vor Mesterrække 1 næste sæson spiller på følgende søndage:

27.10.2013 1. runde
10.11.2013 2. runde
08.12.2013 3. runde
12.01.2014 4. runde
26.01.2014 5. runde
16.02.2014 6. runde
02.03.2014 7. runde

Normalt spiller alle øvrige hold på hverdagsaftener i ugen forud for søndagskampe, men på 4. HK´s netop afholdte generalforsamling, blev det vedtaget at spille i ugen efter søndagskampe.
Hovedargumentationen herfor var, at man derved undgår at spille i uge 42 (efterårsferien) og i uge 7 (vinterferien). Det er nu op til 5. HK´s generalforsamling her i marts, enten at godkende eller forkaste dette ændringsforslag.
Svend Erik Kramer 4. marts 2013

+ Afgørelser faldet
I aftes faldt to afgørelser i holdturneringen. Evans 4 vinder M-2 og rykker op i M-1. Esbjerg 3 vinder A-finalen over Fredericia 2 og rykker op i M-2.
På søndag får vi de sidste afgørelser om op- og nedrykning, når M-1 og 2. division spiller den sidste runde.
Svend Erik Kramer 26. februar 2013

+ Finale A-rækken
Semifinaler:

Tønder 2 – Esbjerg 3 3½-4½
Springeren 3 – Fredericia 2 4-4 Fredericia videre, vandt på 1. bræt

Finale:

Fredericia 2 – Esbjerg 3

Da begge udehold vandt i semifinalen, har vi trukket lod om hjemmebane i finalen, og det faldt ud til Fredericias fordel, hvilket betyder at finalen spilles i Fredericia mandag, den 25. Februar kl. 19.00.
Kampen spilles med 8-mandshold og betænkningstiden er 2 timer til hele partiet pr. spiller.
Slutter kampen 4-4, er resultatet på førstebrættet afgørende, er dette resultat remis, gælder resultatet på bræt 2 osv. Spilles alle partier remis, foretages lodtrækning.

NB: I finalen, er det muligt for udeholdet at forlange kampen spillet om søndagen, såfremt afstanden de to klubber imellem er mere end 70 Km. Et sådant forlangende skal fremsendes til hjemmeholdet og TL senest en uge før kampen oprindelig er ansat.
Svend Erik Kramer 13. februar 2013

+ Semifinaler A-rækken
A-rækkens semifinaler afvikles med følgende hold:

A-1: Tønder 2
A-2: Springeren 3
A-3: Esbjerg 3
A-4: Fredericia 2

Turneringsledelsen har søndag foretaget lodtrækning, og der spilles som udgangspunkt i uge 7 på førstnævnte klubs hjemmebane og spilleaften.

Tønder 2 – Esbjerg 3 mandag, den 11. februar kl. 19.00
Springeren 3 – Fredericia 2 tirsdag, den 12. februar kl. 19.00


Da semifinalen opr. er ansat til søndag, den 17. februar kl. 12.00, er dette spilletidspunktet såfremt et af holdene ønsker det. Sidste sæson ønskede alle klubber at spille semifinalen på hverdage, hvorfor vi valgt at gå ud fra det igen.

Kampene spilles med 8-mandshold og betænkningstiden er 2 timer til hele partiet pr. spiller.
Slutter kampen 4-4, er resultatet på førstebrættet afgørende, er dette resultat remis, gælder resultatet på bræt 2 osv. Spilles alle partier remis, foretages lodtrækning.

Kampene vil snarest blive sat op på holdskaksyd.dk, så resultaterne kan indberettes online.

Finalen er planlagt til uge 9.
Svend Erik Kramer 28. januar 2013

+ Klar til afsluttende stævner i A-rækken
Sidste runde i A-rækkerne spilles som stævner allerede i runde 5 (uge 4), fordi A-rækkernes vindere skal spille semifinale og finale i runde 6 og 7.
I gruppe A-1 fører Tønder 2 med 11 point foran Bov 3 med 10½. I gruppe A-2 fører Vejen 1 med 9½ point, men har færdigspillet, relativt bedst ligger Springeren 3 med 8½ point.
I gruppe A-3 byder sidste runde på et direkte topopgør mellem Esbjerg 3 med 9 point og Varde 2 med 8½ point. I gruppe A-4 ser det ud til at vinderen allerede er fundet, Fredericia 2 fører med 9½ point foran Korning 1 med 7, så en storsejr til Korning i sidste runde er nødvendig hvis Fredericia skal frarøves 1. pladsen.
Svend Erik Kramer 14. januar 2013

+ Turneringslederne overflødige
En ny runde blev afviklet helt uden at TL skulle på banen, ingen skulle rykkes for resultater, det er bare flot! Vi fik ligeldes den sidste række, juniorrækken med. En enkelt klub fik forfald til det første stævne i Tønder, men ellers løb det hele gniddningsløst af stabelen. Et hold i M-1 mødte desværre kun med 5 spillere, men vil inden næste runde forsøge at løse problemet internt.
Svend Erik Kramer 4. december 2012

+ 2. runde afviklet helt uden uregelmæssigheder
Der har været lidt småting, såsom en enkelt indtastningsfejl samt et par klubber, vi har måttet rykke for resultat. Vi skal derfor endnu engang bede klubberne indberette resultaterne straks efter kampene er spillet.
Svend Erik Kramer 18. november 2012

+ EDB-problemer og et par ulovligheder
Første runde er spillet, alle kampe er afviklet på nær en udsat i M-2, og der mangler kun en kamp i at blive godkendt.
Runden blev noget præget af de EDB-problemer, vi havde helt ind til opstart, men vi fik de sidste styrkelister på plads i lørdags dagen før søndagens spillerunde.
Der var en enkelt klub, der havde benyttet en spiller, der stod for højt på listen, samt en anden klub, der havde byttet om på rækkefølgen. Lad os undgå det i fremtiden, og vi beder endvidere klubberne tage en kopi af såvel egen som modstanderens styrkeliste og have dem liggende inden kampstart, så vi undgår misforståelser.
Svend Erik Kramer 29. oktober 2012

+ Kamp flyttet
Kampen i M-2 oprindelig ansat til søndag, den 28. oktober mellem Bov 2 - Grindsted-Ølgod er efter ønske fra GØSK flyttet i første omgang til mandag, den 19. november.
Grundet: Grindsted kunne ikke stille hold til søndagens kamp, da man ikke havde chauffører nok.
Svend Erik Kramer 26. oktober 2012

+ Forkert rækkefølge
I kampen i M-2 mellem Jerne og Nr. Snede har Jerne desværre byttet om på nr. 6 og 7 på styrkelisten.
Reglementets § 8 siger:
Den indbyrdes placering af de anvendte spillere på et hold skal altid svare til placeringen på styrkelisten.
Spilleren på bræt 6 Ulrik Højland er dermed benyttet ulovligt og kampens resultat opr. 6-2 ændres til 5-3.
Partiet på bræt 6 rates efter det opr. resultat.
Grundet at Jerne straks har erkendt fejlen, og meddelt at de ved indsættelsen af deres styrkeliste har lavet en indtastningsfejl, som de ikke i tide har opdaget. Jeg har derfor valgt at lade den gode tro hos Jerne, komme dem til gode og dispenseret fra reglementets § 9 og ikke tildelt klubben yderligere et strafpoint.
For gordens skyld skal meddeles at Jerne kan anke ovennævnte afgørelse til TK senest den 5. november 2012.
Svend Erik Kramer 26. oktober 2012

+ Ulovlig spiller
I kampen mellem Helle 2 - Ribe 3 i B-rækken gr. 3 har Ribe benyttet en ulovlig spiller. Simon D. Ladefoged er placeret som nr. 10 på styrkelisten og Ribe har M-hold (8) og A-hold (4), hvorfor Ribe kun på 3. holdet i B-rækken kan benytte spillere fra nr. 13 og nedad på styrkelisten.
Reglementets § 8 siger: Ingen spiller må spille på en lavere plads, end hans placering på styrkelisten berettiger til.
§ 9 siger om straf herfor:
Anvendes en spiller ulovligt, er det pågældende parti uanset resultat vundet af modstanderen, og TL skal idømme holdet 1 strafpoint.
Resultatet af kampen Helle 2 - Ribe 3 opr. 1-3 ændres til 2-2, herudover idømmes Ribe et strafpoint.
For god ordens skyld skal oplyses, at Ribe i medfør af reglementets § 14, kan anke afgørelsen inden 2. november 2012 til Turneringskomiteen. (TK)
Det spillede parti bliver ratet efter det opr. resultat.
Svend Erik Kramer 24. oktober 2012

+ Fejl og gamle ratingtal
Grundet problemer med opdatering af 5. HK´s kartotek pr. 20. oktober, er der desværre opstået flere fejl. Således, har det ikke har været muligt at fastlåse og opdatere ratingtallene pr. 20. oktober som planlagt. Endvidere er nogle rettidig tilmeldte spillere faldet ud, men der arbejdes intenst på at løse problemet, så venligst ikke flere mails desangående, eksperterne er i gang.
Svend Erik Kramer 23. oktober 2012

+ M-2 ændring af hverdagskamp til søndagskamp
I Mester-2, er det muligt for udeholdet at forlange kampen spillet om søndagen, såfremt afstanden de to klubber imellem er mere end 70 Km. Tidspunktet hvornår et sådant forlangende senest skal fremsendes til hjemmeholdet og TL, fremgår ikke af reglementet, men de to TL er blevet enige om, at et sådant forlangende skal fremsættes senest 14 dage før det oprindelige spilletidspunkt. Her i 1. runde har det af forskellige årsager ikke helt kunnet overholdes, men fra runde 2 er det proceduren.
NB: 70-Km´s reglen gælder dog ikke i sidste runde med fælles afslutning. Her møder alle uanset afstand op, ellers giver det jo ingen mening at holde en samlet afslutning.
Svend Erik Kramer 10. oktober 2012

+ Tabeller og ratingtal
Tabellerne på siden er nu helt i orden. Sidste rundes fællesstævner er nu også lagt ind med dato for afslutningsstævnet i de enkelte rækker.
Med hensyn til ratingtal, vil disse blive opdateret og fastlåst pr. 20. oktober og vil så være gældende for hele turneringen.
Svend Erik Kramer 9. oktober 2012

+ Ændring i Mesterrække 2
Vejen Skakforening kunne desværre ikke stille hold i M-2 og stiller derfor op i A-rækken i stedet. Evans 5, der rykkede ned fra M-2 sidste sæson, overtager den ledige plads.
Svend Erik Kramer 4. oktober 2012

Holdturneringen

Sæsonens sidste kampe er spillet - på gensyn næste sæson!